KUNSTEN ER AT TRÆKKE VEJRET GENNEM NÆSEN

Så hvad er kunst? Som autodidakt penselsvinger er jeg begrænset. Jeg kan fx stadig ikke tegne en hest - i det mindste ikke så den ser helt rask ud. Og på Lousiana så jeg engang et gigantisk maleri med en lille rød streg for neden. Jeg gloede længe på den streg, uden helt at forstå. Men det var kunst. Fin kunst endda. Og i erkendelsen af det, fik værket pludselig liv. Det var en provokation. Kejserens nye klæder som olie på lærred.

​

Som kunstner vil jeg gerne bevæge beskueren. Fortælle historier. Udfordre. Prikke til noget. Jeg leger med former og farver, som dengang jeg var barn og digtede indviklede historier, mens farveblyanterne sled hul i papiret. Og farverne bestemmer tit retningen. Rød er kærlig. Blå kan være vred, nogle gange, mens gul ofte er lidt af en primadonna.

Kunst er helt og holdent afhængig af beskueren. Kunst er et non-koncept. En skabagtig elskerinde. Og når man er forkølet, eller har et angstanfald, er kunsten faktisk bare det, at trække vejret gennem næsen.